Berta
Kælenavn: Berta
Født: ca. 01/12 - 2011
Type: Black berkshire
Genotype: a/a H/h
Opdrætter: ukendt
Kuld: ukendt
Avls status: Kuld hos Thomas. Pensionist
Født: ca. 01/12 - 2011
Type: Black berkshire
Genotype: a/a H/h
Opdrætter: ukendt
Kuld: ukendt
Avls status: Kuld hos Thomas. Pensionist
Berta kom hjem til mig da hun allerede var en stor pige, jeg tror hun var omkring et halvt års tid. Hun smuttede lige ind i pige gruppen uden de mindste problemer, og hun er fantastisk. Nysgerrig, energisk, og dog stadig tilbagelænet nok til at have tid til at nusse.
7/1 - 14 var vi nødt til at sige farvel til Berta.
Jeg havde bemærket at hun den sidste uges tid var blevet meget træt, der gik lang tid før hun kom til lågen, og hun sov meget når de andre piger var vågne.
Berta har altid været elsket af alle pigerne i buret, den gamle hyggemor. Hun var så fin og ren helt til det sidste, og jeg er rørt over mine andre pigers indsats, for jeg så hvordan de lå og slikkede hende mens hun sov, puttede med hende og holdt hende ren.
En dag lå hun i sputnikken med to piger hos sig, min dejlige Angela og Anasa. Hun vågenede ikke da jeg åbnede lågen, og hun var meget træt da jeg tog hende ud, jeg var faktisk bange for at hun allerede var væk. Hun kikkede på mig, og jeg kunne se at der ikke var mere i hende, hendes øjne var slukkede.
Sofie kikkede forbi, og gav mig ret, Berta var træt. Hun mærkede på hende, og fandt en lille kræft knude under hendes ene arm.
Så vi besluttede at give Berta fred, det var det mest værdige.
Vi savner hende, og det gør gruppen også, pigerne har været meget stille de sidste par dage. Hun var en helt speciel pige.
Jeg havde bemærket at hun den sidste uges tid var blevet meget træt, der gik lang tid før hun kom til lågen, og hun sov meget når de andre piger var vågne.
Berta har altid været elsket af alle pigerne i buret, den gamle hyggemor. Hun var så fin og ren helt til det sidste, og jeg er rørt over mine andre pigers indsats, for jeg så hvordan de lå og slikkede hende mens hun sov, puttede med hende og holdt hende ren.
En dag lå hun i sputnikken med to piger hos sig, min dejlige Angela og Anasa. Hun vågenede ikke da jeg åbnede lågen, og hun var meget træt da jeg tog hende ud, jeg var faktisk bange for at hun allerede var væk. Hun kikkede på mig, og jeg kunne se at der ikke var mere i hende, hendes øjne var slukkede.
Sofie kikkede forbi, og gav mig ret, Berta var træt. Hun mærkede på hende, og fandt en lille kræft knude under hendes ene arm.
Så vi besluttede at give Berta fred, det var det mest værdige.
Vi savner hende, og det gør gruppen også, pigerne har været meget stille de sidste par dage. Hun var en helt speciel pige.
*** |
*** *** |
*** *** |
*** |
*** |
|||
*** |
*** |
||
*** |
|||
*** |
*** |
*** |
|
*** |
|||
*** |
*** |
||
*** |
|||
*** |
*** |
*** |
*** |
*** |
|||
*** |
*** |
||
*** |
|||
*** |
*** |
*** |
|
*** |
|||
*** |
*** |
||
*** |